Annonce





Udskiftning af pærer i varmeregulering på Toyota Corolla E10
Oprettet af: HP Lund Pedersen - medlemsnr. 6119 Oprettet: 15-02-2010

Beskrivelse:
Guide til udskiftning af pære i varmeregulering på Corolla E10:

Start med at afmontere radioen (fronten + ramme, hvis radioen er fastmonteret) og de 4 knapper til regulering (grønne ringe). Disse knapper skal bare trækkes ud. Knapperne øverst og nederst er ikke ens, men ved montering kan man nemt se, hvis de er byttet rundt.





Herefter trækkes frontpladen i miderkonsollen ud. Dette kan gøres ved enten at trække ud i punkterne markeret med grøn. Kan man ikke få ordentlig fat i frontpladen, kan man med en fatningsskruetrækker vippe fronten ud. Dette gøres i punkterne markeret med rød (samme steder på modsatte side).





Stikkene til radioen, advarsels-/hasardblink og el-bagrude skal frakobles. Disse kan drille en del, men mit forslag er at starte med den til uret, da man derved nemmere kan komme til stikket til advarsels-/hasardblink. Dette stik kan til gengæld drille ved montering. Stikket til el-bagruden sidder længst inde (pil).





Nu skal akryl-glasset fjernes. Dette gøres ved at skubbe tappen (i grøn cirkel) over mod førersiden. Pas på ikke at brække noget. Når det hele skal samles, skal akryl-glasset sættes i i højre side først og trykkes/klikkes på plads i venstre side.
I de to røde ringe kan radiobeslagene ses. Jeg har alle dage brugt beslag til at skrue/bolte mine radioer fast i mine biler, da det forhindrer eventuelle langfingrede folk i at rykke radioen ud af bilen. Beslagene kan købes hos Toyota.





Til sidst er pæren lige til at trække ud af fatningen. Pas på ikke at tabe den! Har selv prøvet dette, hvor den faldt ned på plastikket lige under pæren. Resultatet: Måtte skille endnu mere af midterkonsollen og finde pæren liggende nede ved gearskifter-konsollen.





Montering sker i omvendt rækkefølge. Frontpladen og knapperne til varmereguleringen trykkes/klikkes fast.