Søgning
Tilpasset søgning

 
 
Annonce




 
Biler - mekanik  :  Om reparation, virkemåde, tuning mm.

Gas "hænger" måske...



Forum rating: Top 500+
Søndag 24-03-2013 kl. 15:21
    Vis profil  
Hejsa

Har lige købt mig en Corolla Verso Sportsvan 1,8 benzin fra 05, kn. 140000.
Fin bil og hold op hvor er det dejligt at være tilbage i Toyota

Men den driller mig dog lidt - jeg kan godt se på mekanikken det er 20 år siden jeg blev udlært lastvognsmekaniker - elektrisk gasspjæld og hvad ved jeg...

Når motoren er kold trækker den en smule ujævnt, når den er varm trækker den jævnt.
Men når man accelerer lidt kvikt - ikke vildt, men kvikt som man gør ved bykørsel - så opfører den sig som jeg ikke slipper gassen før jeg kobler ud, det vil sige den stiger i omdrejninger et kort øjeblik når jeg kobler ud.
Det er som om gassen hænger et par sekunder.
Jeg får en fejlkode der tænder motorlampen engang imellem "catalyst system efficiency below threshold"

Før jeg skifter cat, lambda sonder og hvad ved jeg, ville jeg høre om der måske sidder en der kender de motorer og kan give et fingerpeg, hvor pokker jeg skal starte.
Eller om det er normalt de motorer holder gas på et par sekunder - men det tvivler jeg på...

Indtil nu har jeg skiftet tændrør og luftfilter, afmonteret gasspjæld og renset det, prøvet at blokerer diverse slanger for at se om den suger falsk luft, den har fået en hel bøtte Bell Add servicerens gennem motoren og den har fået dyserens i benzinen - men intet har ændret på opførslen.

Når motoren ikke er startet og jeg træder på speederen og slipper hurtigt, lyder det som om gasspjældet klapper i med det samme - men jeg ved jo ikke hvordan det opfører sig, når motoren kører, om det er noget elektronik der gør et eller andet med det...

Motorlampen kan jeg leve med - men det er sgu pænt irriterende den hænger i gassen når jeg skifter gear, det lyder jo som om jeg ikke kan finde ud af at slippe speederen...

Hvor skal jeg starte med at lede - lambdasonder, luftmængdemåler, gasspjæld/servo, revnet indsugningsmanifold - eller hvad???

Og hvad er også det med to lambdasonder - hvad skal det til for?

Drømmer mig sgu tilbage til mine gamle Hiluxer med gammeldags dieselmotor når jeg står og roder med sådan noget....

Mvh.
Christian

Gas "hænger" måske...



Forum rating: Top 500+
Onsdag 27-03-2013 kl. 16:18
    Vis profil  
Nå, der var ikke mange der havde noget at byde ind med - så nu vil jeg selv lige give en update.

Jeg rodede en del for at finde ud af hvor den sugede falsk luft, for den opfører sig sådan ved gearskift, gassen hænger et par sekunder når man slipper speederen.

Men jeg kunne ikke finde nogen fejl på bilen, så jeg brugte nogle timer på udenlandske forums.
Og - sådan er den bare!!!
Det er den model med elektrisk gasspjæld og det er simpelthen motorstyringen der er programmeret til at holde gassen lidt tid, formentligt noget forureningshalløj, selvom de bortforklrer det med at det giver et mere blødt og flydende gearskifte.

Jeg er pænt træt af det, jeg var ude og prøve en 1,6 først, den var helt kontant og trak som den skulle og lagde gassen som den skulle, jeg har nu fundet ud af den har gammeldags kabeltræk til gasspjældet.

Men jeg købte en 1,8, for jeg tænkte at den måtte da være endnu bedre, når den lige havde fået et stort service og var blevet puslet lidt om - men sikke noget hundelort.

Jeg har læst nær hundredevis indlæg i udlandet om samme "problem" på forskellige Toyotamodeller, selv store "trucks" med V8 motor hænger i gassen mellem gearskift.
Nogle siger de vænner sig til det og vil ikke leve uden den feature efter nogle måneder - andre hader det al den tid de har bilen.

Jeg er sgu bange for jeg hører til de sidste, hver gang jeg accelerer lidt kvikt og den opfører sig som om jeg ikke slipper gassen mellem gearskift er jeg ved at tage en bid af rattet - det er godt nok svært at vænne sig til motoren ikke gør det som man selv gør med speederen.

Nå - verden har sgu ændret sig siden jeg kørte 400.000 km fordelt på to Hiluxer - nu kan man ikke engang regne med Toyota mere....

Så nu må jeg prøve at vænne mig til den og ellers må jeg æde tabet - tænk at en 1,6 er en bedre bil at køre i end en 1,8....

Mvh.
Christian

Gas "hænger" måske...



Forum rating: Top 250
Onsdag 27-03-2013 kl. 16:29
    Vis profil  
Hej
Ja tror også du må lære at leve med det, sådan er det vist i mange nyere biler uanset fabrikat. Jeg døjede også med det på min, dog en peugeot. Men som tiden er gået har man vænnet sig til lige at slippe gassen et brøksel af et sekund, inden man træder koblingen.
Men jeg er helt enig, det er pisse flovt når gassen ikke forsvinder til tiden ved gearskift. Det lyder som om det er første gang man kører i en bil

Gas "hænger" måske...



Forum rating: Top 500
Onsdag 27-03-2013 kl. 19:22
    Vis profil  
Har selv en magen til og ja den tendens har de altså.
Specielt hvis man som jeg er er opvokset med alt muligt gammelt usynkroniseret grej og derfor måske selv hænger en anelse på pedalen.
Jeg har lært at slippe pedalen lidt tidligere, men det vil nok altid komme til at irritere mig lidt.
Desværre er der mange nyere biler der gør det. Fruens Octi er en undtagelse. Super dejlig motorstyring/respons på den.
KP60, AT171, ST220, ZNR11 (+ konens farisær)

Gas "hænger" måske...



Forum rating: Top 100
Torsdag 28-03-2013 kl. 14:38
    Vis profil  
Hvad skulle "fordelen" være ved denne feature? Tænker om Toyota (og andre bilfabrikanter) har haft en særlig mening med det..
VW T4 Caravelle 2.5 TDi 151 hk. årg. 2001 (kørt 275.000 km.)

Gas "hænger" måske...



Forum rating: Top 500+
Torsdag 28-03-2013 kl. 17:08
    Vis profil  
Det er normalt at nogle af dem stiger 100-200 omdr, når du træder koblingen i bund.
Vi har haft en som klagede over det, og tror det viste sig, at det har noget at gøre med fartpiloten, og noget med om der var koblings kontakt på, eller ej.

Gas "hænger" måske...



Forum rating: Top 500+
Torsdag 28-03-2013 kl. 17:17
    Vis profil  
Forresten, den kode der tænder lampen, kan godt være lidt forskelligt. Det kan godt være oxygensensorer som tænder den, men det kan også være fordi den bruger olie, som ødelægger cat'en.
Har selv prøvet en 1.8'er, hvor ejerne havde hældt diesel på, og bagefter havde bilen igang hurtigt. Jeg tømte den så godt jeg kunne, og hældte masser af benzin på bagefter, men senere kom den tilbage med samme kode, og det viste sig at cat'en var ødelagt pga, deres "stunt"

 
   Fandt du ikke hvad du søgte?
Tilpasset søgning
Observér indlæg